Den nye sæson (2021/2022) blev officielt skudt i gang med en hygge familieaften. Vi var alle utrolig glade og overvældet over at næsten 100 personer deltog i dette arrangement.
Mens i alle har været på sommerferie, har Jyllinge Gruppe været i fuld gang med det organisatoriske arbejde, hvilket har medført nogle rigtig spændende initiativer og ændringer. I året 2020/2021 har der været en enorm tilgang og interesse for Spejder, hvorfor vi nu har etableret to Mini Hold. Det grundlæggende materiale der bliver gennemgået på disse to hold vil være det samme, men arbejdet bliver selvfølgelig tilpasset til den enkelte gruppe spejdere.
Vi havde en Familiespejder intro før sommerferien og der har været en stor opbakning til Familiespejder. Initiativet bakkes op af både bestyrelsen i Jyllinge Gruppe og gruppeleder Bekko med stor glæde og vi glæder os til at spejderlederne Frants Lüttichau og Tina Solberg Bøge (Kudu) kommer til at give børnehave børnene nogle rigtig god oplevelser.
Vi vil også meget gerne sige velkommen til vores nye og dygtige spejderleder Vicki som primært deltager om mandagen i forbindelse med Mini Spejder. Spejderleder Kasper Jessen er af personlige årsager trådt ud af bestyrelsen og som gruppeleder. Han glæder sig til gengæld til at hjælpe til som spejderleder der hvor der er behov for ekstra hænder. Til gengæld vil vi gerne sig velkommen til en erfaren og dygtig spejderleder Gregers Brünnich Damgaard Rasmussen som nyt bestyrelsesmedlem.
Det er i år at Jyllinge gruppe kan fejre 50 års Jubilæumhvorfor vi holder åbent hus d. 25 september fra kl. 14.30 til 21.30. Der vil være flere aktiviteter på dagen og vi håber at i vil deltage i en kagekonkurrence.
Her til sidst, vil Jan Hein Jørgensen (Formand) og Lene Larsen (Gruppeleder) gerne sige tusind tak til alle forældre og vores frivillige spejderledere.
De bedste spejderhilsner,
Lene Larsen (Bekko), Gruppeleder, Spejderleder
Jan Hein Jørgensen, Formand for Jyllinge Gruppe
(skribent: Kasper Jessen, Spejderleder)